søndag den 10. november 2013

Cairns - en by i troperne

Cairns ligger i det nordlige Australien i delstaten Queensland, helt ude på østkysten - en tropisk bade- og turistby, som har masser at tilbyde.

Lidt historie:
Cairns blev grundlagt i 1876 og er opkaldt efter den daværende guvernør af Queensland, William Wellington Cairns. Byen opstod i forbindelse med guldminedrift i området og var også en større udskibningshavn for sukkerrør, guld og andre metaller og mineraler.
Der er ca. 150.000 indbyggere i Cairns.

Afstanden til Brisbane er 1700 km og til Sydney 2700 km.

Vi ankom til Cairns sidst på eftermiddagen og tjekkede ind på hotellet.

Noget af en omvæltning efter 3 dage i den Røde Ørken.

Vi boede på dette dejlige hotel:




Cairns er et af de oplagte steder at tage hen hvis man vil ud på Great Barrier Reef.

Great Barrier Reef er verdens længste koralrev og det siges at man kan se det ude fra rummet.

Det er 2000 km langt, men står af et par tusinde små og store koralrev og 71 koraløer. Navnet Great Barrier Reef skyldes at det danner en barriere mellem Stillehavet og kysten.

Man kan kun komme ud til revet ved at sejle eller flyve.



I vores rundtur var inkluderet en hel dag på revet, så vi stævnede ud fra Cairns om morgenen og efter ca. 2 timers sejltur kom vil til en lille sandø, hvor vi kastede anker og blev sejlet i land i en mindre båd. Vi skulle alle prøve at snorkle - de fleste havde ikke prøvet det før, men besætningen var mægtigt gode til at hjælpe til og vise hvordan. 

Der  blev også serveret dejligt frokost på skibet og på vej tilbage til Cairns blev det til et par timers solbadning på dækket.

En helt perfekt dag.




1 kommentar:

  1. Spændende og ud at snorkle, ja det var godt jeg ikke var med :) Lækkert hotel ser det ud til.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet

Læg en hilsen hvis du har lyst. Det er ikke sikkert at vi svarer, men vi læser alle kommentarer.