lørdag den 16. november 2013

Sydney Harbour Bridge & Bridge Climb

Først lidt facts:

Den velkendte stålbro, som man tit ser afbildet sammen med operahuset, forbinder Sydneys centrum med forstæderne mod nord. Otte kørebaner, to jernbanespor og cykel-/gangsti er til rådighed, men ikke engang dette er nok til den massive trafik - i slutningen af 1980'erne blev der også etableret en tunnel under havnen til at tage noget af trafikken.

Broen er fra 1932 (det tog knap 8 år at bygge den),  højden er 134 meter og længden 502 meter.
Broen består af stål og er samlet af over én million nitter. Da broen blev bygget i 1920'erne var svejsning for usikker en metode og møtrikker + bolte var for dyre.

Et andet hold næsten på toppen.

Her et par billeder fra broen nedefra.
Det er en heftig stål konstruktion.




Lokalt kalder man broen "Old Coat Hanger"   (bøjlen).

På Sydney Harbour Bridge kan man komme op at gå på "øverste dæk" - et såkaldt Bridge Climb.

... og det er lige nøjagtigt hvad vi har foretaget os i går :)

Det handler om en "engang-for-alle-overkommelse-af-højdeskræk"
- puha.... I did it:).

Ved check-in - med kriller i maven !

Et Bridge Climb skal bestilles i god tid i forvejen, det er dyrt - men det var pengene værd.
Man iføres en speciel "bro"-dragt og hovedtelefoner, brillerne fastgøres på en sikkerhedsline, der hægtes en lille taske bagpå med regnjakke i og et lommetørklæde om håndleddet, og så efterlader man alle sine ejendele som ur, pung, mobil, camera i et aflåst skab. Før man går afsted, demonstreres og testes man i hvordan man går op og ned ad de stejle trapper, hvor man kommer fra gadeniveau og op til toppen af pylonen, hvorfra man kan komme op på selve bro-buen. Til sidst bliver man fastgjort til broen med sikkerhedsline.


Så går man op....





Undervejs fortalte vores bro-guide os alt om broens historie og udpegede alt hvad vi kunne se deroppefra.


Det var en meget stor oplevelse at udføre dette bridge climb. Udsigten var fantastisk og der var god tid til at nyde den.




Hvis man kigger lidt til højre for Operahuset, ser man dette:
Det er Circular Quay, hvorfra alle færger rundt til andre områder i Sydneys havn og øer udgår.
Bydelen The Rocks er nederst til højre i billedet.

Sydney er verdens største naturlige havn.



Vi var 11 i vores gruppe, vejret var fint - ca. 18°C på toppen af broen og lidt vind. Guiden tog billeder af os flere gange undervejs. Et fælles gruppebillede fik vi med, og så var der mulighed for at købe billederne af os selv.

Dette kunne vi selvsagt ikke stå for:




Klik her, hvis du vil se et videoklip af et bridgeclimb fra den officielle Bridge Climb-arrangør.


Billederne af operahuset og de andre på broen er taget fra toppen af pylonen, hvor der er mulighed for selv at gå op bagefter, med camera :)

Efter veloverstået dåd vankede der mad på denne kendte pub "Australian Hotel" lidt længere henne ad vejen. De har over 100 forskellige øl at vælge imellem.





7 kommentarer:

  1. Sejt klaret af jer, hold da op. Flotte billeder og skål :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Lisbeth.
      Også for alle dine kommentarer, som vi jo har læst alle sammen. Blot kommenterer vi ikke selv tilbage, se evt. mit svar til Heidi. Håber alt vel hos dig i haven.
      Knus Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla og Malcolm
    Nu har jeg som en anden lille snylter, suget til mig af alle jeres fantastiske oplevelser på den anden side af kloden, uden rigtigt at få lagt nogle kommentarer til jer.
    Men hold da helt op for en eventyrlig rejse i er ude på, der bliver vist masser af oplevelser til gemmebogen ,som i vil kunne nyde de mange år.
    Wauw hvor sejt at bestige broen og højdeskrækken, det ser helt fantastisk ud og skønt billede af jer med operahuset i baggrunden ;)
    Fortsat rigtig god ferie, jeg vil fortsat snylte mig med på rejsen og glæder mig over at i vil dele denne tur med os ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen til at læse med, Heidi - og vi forventer ingen kommentarer. Vi nyder alle vores oplevelser utroligt meget, og bloggen er en af måderne for os at "bearbejde" alle indtrykkene på og så er der jo mulighed for alle derhjemme at følge med, hvis man har lyst.
      Vi har ikke tidligere svaret på kommentarer da vi prioriterer tiden (og internet-pengene) til os selv. Men vi læser selvfølgelig alle kommentarer.

      Ulla

      Slet
  3. Jeg sidder også og læser med på alle jeres indlæg fra turen, spændende :-)
    Sikke en brotur i har været på.
    Jeg havde ikke gjort det, om jeg så havde fået en million for det!!
    Kommer jeg bare et par meter op, begynder mine ben at ryste voldsomt, og al fornuftig og logisk tankevirksomhed bliver sat ud af drift.
    Jeg har ind imellem prøvet at overskride mine egne grænser, men det har ikke ændret på min højdeskræk, men kun givet mig ekstremt ømme muskler (af anspændthed), i det værste tilfælde har det varet i flere dage efter.
    Fortsat god ferie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Vivi - det var en stor oplevelse og en stor sejr for mig. Højdeskræk, som du skriver om det, er ikke sjovt - men dette her var faktisk omgærdet af så megen sikkerhed og "praktisk" arbejde at det dæmpede højdeskrækken noget. Selve broen var intet problem, men før vi nåede ud til broen skulle man gå i nogle områder med hønsenet nedenunder (det var selvfølgelig stærkt nok) - og det var nok det værste for mig.
      Ulla

      Slet
  4. Hej med jer.Det er bare sejt af jer at bevæge jer helt derop..........og wow for en udsigt.
    Sikke et eventyrrejse i er ud på........er slet ikke spor misundelig ha-ha.
    Jeg har også højdeskræk.....så jeg synes de var meget modigt gjort af dig.
    Nyder alle jeres rejsebreve,og fortsat rigtig god tur knus Jette

    SvarSlet

Læg en hilsen hvis du har lyst. Det er ikke sikkert at vi svarer, men vi læser alle kommentarer.